Om PsykInfo
Er du psykisk syg, har en i din familie eller i din omgangskreds psykiske problemer, er du medarbejder i psykiatrien, eller er du bare interesseret i området? Så kan du benytte Psykiatrisk Informationscenters tilbud.
I PsykInfo ønsker vi at formidle viden om psykiske sygdomme til alle der er i berøring med psykiatrien.
Hvor finder jeg PsykInfo?
PsykInfo har et hovedkontor i Middelfart, som rummer rådgivningen, tilbud til børnefamilier, naturvejledningen samt en administration.
På alle Psykiatriske Afdelinger i Region Syddanmark findes en lokal PsykInfo med information om psykisk sygdom. De lokale PsykInfo'er er i de fleste tilfælde ubemandede, men har en lokal koordinator tilknytttet samt afholder en række arrangementer i lokalområdet. Se oversigten over de lokale PsykInfo'er på forsiden
Har du brug for nogen af tale med?
På tlf.: 99 44 45 46 kan du ringe for åben, anonym rådgivning omkring psykiske problemer. Telefonrådgivningen er åben man., tirs., ons. fre. 9.30-14.30 - tors. 13.30-17.30. Læs mere om telefonrådgivningen, rådgiverne på telefonen samt eksempler på de spørgsmål der bliver stillet til rådgivningen.
Hvem kan bruge PsykInfo?
Alle borgere i Region Syddanmark kan henvende sig til PsykInfo.